ETISK KODEKS

Anbefalet af Den Europæiske Sammenslutning af Konserveringsorganisationer (European Confederation of Conservator-Restorers’ Organisations) og vedtaget på dens generalforsamling (Bruxelles, 11. juni 1993)

§ 1 Generelle principper for anvendelsen af kodeksen.

stk. 1. Den etiske kodeks udtrykker de principper, forpligtelser og adfærd, som enhver konservator-restaurator, der tilhører en af E.C.C.O.’s medlemsorganisationer, skal stræbe efter i udøvelsen af sit fag.

stk. 2. Konserverings-restaureringsfaget er et virke af offentlig interesse og skal udøves i overensstemmelse med alle relevante nationale og europæiske love og aftaler, især de, der vedrører stjålne koster.

stk. 3. Konservatoren-restauratoren arbejder direkte med kulturarvsgenstande og er personligt ansvarlig over for ejeren og samfundet. Konservatoren-restauratoren er berettiget til at udøve sit fag uden indskrænkning i hans frihed og uafhængighed.

Konservatoren-restauratoren har i alle tilfælde ret til at nægte enhver anmodning, som han føler er i modstrid med ånd eller bogstav i denne kodeks.

stk. 4. Undladelse af at overholde denne kodeks’ principper, forpligtelser og forbud vil skade fagets omdømme og betragtes som optræden, der strider mod standens etikette.

§ 2 Forpligtelser over for kulturarv.

stk. 5. Konservatoren-restauratoren skal respektere den ham betroede kulturarvs æstetiske og historiske betydning og dens fysiske integritet.

stk. 6. I samarbejde med andre fagfolk, som arbejder med kulturarv, skal konservatoren-restauratoren ved bevaringen tage hensyn til dens samfundsmæssige nytte.

stk. 7. Konservatoren-restauratoren skal udføre sit arbejde på højeste niveau uanset enhver vurdering af kulturarvens markedsværdi. Selvom omstændighederne kan lægge begrænsninger for konservatorens-restauratorens arbejde, må respekten for kodeksen ikke kompromitteres.

stk. 8. Konservatoren-restauratoren skal tage hensyn til alle former for præventiv konservering, før han udfører fysisk arbejde på kulturarvsgenstanden, og skal begrænse sin behandling til det absolut nødvendige.

stk. 9. Konservatoren-restauratoren skal bestræbe sig på kun at bruge produkter, materialer og fremgangsmåder, som, i henhold til nuværende viden, ikke vil skade kulturarven, miljøet eller mennesker. Selve handlingen og de materialer, som anvendes, må, hvis det overhovedet er muligt, ikke være til hindring for en eventuel fremtidig undersøgelse, behandling eller analyse. De skal også være kompatible med kulturarvsgenstandens materialer og skal i videst muligt omfang let og fuldstændigt kunne tilbageføres.

stk. 10. Dokumentation om kulturarven skal indeholde registrering af de diagnostiske undersøgelser, konserverings-restaureringsindgreb og andre relevante oplysninger. Denne dokumentation bliver en del af kulturarvsgenstanden og skal være tilgængelig for rette vedkommende.

stk. 11. Konservatoren-restauratoren må kun påtage sig sådant arbejde, som han er kvalificeret til at udføre. Konservatoren-restauratoren må hverken begynde eller fortsætte en behandling, som ikke er i kulturarvens bedste interesse.

stk. 12. Konservatoren-restauratoren må bestræbe sig på hele tiden at dygtiggøre sig med det mål hele tiden at forbedre kvaliteten af det faglige arbejde.

stk. 13. I tilfælde, hvor det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt, skal konservatoren-restauratoren rådføre sig med historikere eller specialister i videnskabelig analyse og skal indgå med dem i fuld gensidig udveksling af oplysninger.

stk. 14. I enhver nødsituation, hvor kulturarven er i overhængende fare, skal konservatoren-restauratoren bidrage med al mulig hjælp, uden hensyntagen til hans specialeområde.

stk. 15. Konservatoren-restauratoren må ikke fjerne materiale fra kulturarvsgenstanden, med mindre det er absolut nødvendigt af hensyn til dens bevaring, eller materialet i væsentlig grad strider mod kulturarvens historiske eller æstetiske værdi. Materialer, som fjernes, skal om muligt bevares, og indgrebet skal dokumenteres fyldestgørende.

stk. 16. Hvis den samfundsmæssig nytte af en kulturarvsgenstand er inkompatibel med dens bevaring, skal konservatoren-restauratoren diskuterer med ejeren eller den ansvarlige for bevaringen af kulturarven, om udførelsen af en reproduktion af genstanden ville være en passende mellemløsning. Konservatoren-restauratoren skal anbefale, hvorledes reproduktionen skal laves for ikke at beskadige originalen.

§ 3 Forpligtelser over for ejeren eller den ansvarlige for bevaringen af kulturarven.

stk. 17. Konservatoren-restauratoren skal oplyse ejeren udførligt om eventuelle nødvendig handlinger og anvise hensigtsmæssige måder at sikre den fortsatte bevaring.

stk. 18. Konservatoren-restauratoren er bundet af sin tavshedspligt. For at kunne henvise til en bestemt kulturarvsgenstand skal han indhente tilladelse fra dens ejer eller den ansvarlige for bevaringen.

§ 4 Forpligtelser over for kolleger og faget.

stk. 19. Konservatoren-restauratoren skal bevare respekten for sine kollegers og fagets integritet og værdighed.