Emnegrupper [ Emner ]
Emnegruppe: Skulptur
Emnegruppe Udendørs skulpturer og monumente

Emnegruppe Udendørs skulpturer og monumenter


På baggrund af interesse for emnet på Fuglsøformødet 2006 blev det besluttet at oprette en emnegruppe.

Gruppen er oprettet for at sætte fokus på og skabe større klarhed omkring hvor og hvordan man søger oplysninger når man beskæftiger sig med bevaring og håndtering af udendørs skulpturer og monumenter.


Formål


Formålet med gruppen er at samle konservatorer og andre der beskæftiger sig med bevaring og håndtering af udendørs skulpturer og monumenter.


Problematik


De udendørs placerede skulpturer er sjældent omfattet af fredning eller andre regulativer der kan bruges som retningslinier. Skulpturerne i det offentlige byrum kan tilhører forskellige parter. Det kan være kommunen, staten eller private interessegrupper, der har ansvaret for vedligeholdelse, bevaring og håndtering.
Ved håndtering af udendørs skulpturer og monumenter rejser der sig ofte en række spørgsmål, som ikke umiddelbart lader sig besvare.
For, hvor begynder man, når man får en forespørgsel fra kommunen om, at en skulptur skal flyttes eller en bygnings skal rives ned. Hvem kan foretage arbejdet og skal bygningsudsmykningen bevares. Hvem kan i det hele taget rådgive om håndtering, bevaring og praktisk konservering af skulpturer og offentlig udsmykning generelt? Hvem har det overordnede ansvar?
Disse spørgsmål rummer mange overvejelser, der rækker udover de rent praktiske løsninger. Overvejelser som skal gøres og som kunne lyde:
Når en skulptur skal flyttes, skal piedestalen eller basen så med? Og hvordan med belægningen foran skulpturen?

Må den overhovedet flyttes? Er der rettigheder eller klausuler, som skal iagttages?

Hvis bygningsudsmykning skal bevares, hvordan skal det så hænges op og skal det alt sammen bevares eller kun dele af det? Må sammenhængende udsmykning overhovedet deles
Og hvor meget må man ændre på omgivelserne af en skulptur i bestræbelserne på at bevare den – overdækning, opstilling på ny piedestal.
Bliver kunstnernes intentioner og rettigheder i forbindelse med kunst i det offentlige rum respekteret af de kommunale forvaltninger?

Hvem træffer afgørelserne, og findes der nedskrevne oplysninger?

Hvor søger man viden? Er der kommunale kunst-registre? Er der behov for en central database?

Findes der bevaringsplaner eller retningslinjer? Hvilken rolle har konservatoren i dette system?

Alle der har interesse i emnet er velkomne til at melde sig til emnegruppen. I kan melde jeg til hos mig på evaboejenielsen @ gmail.com (uden mellemrum)

På vegne af planlægningsgruppen, Eva Bøje Nielsen, januar 2007.

Emner Svar Indlæg oprettet