Forum [ Læs besked ]
Forum: Alle
Forum
Emne: International konference om konservering af våben og rustninger på Malta 23.-25. oktober 2002.
Navn: Louis Lange Wollesen
E-mail: llw@konservering.vejleamt.dk
Dato: 06-01-2003  14:53
International Conference on the Conservation and Restoration of Arms and Armour.
23.-25. oktober 20002
Malta

Man kan spørge hvorfor en ansat på Vejle Amts Konserveringsværksted deltager i en konference med dette emne. Men jeg er ved at tage kandidatuddannelsen på Konservatorskolen i København, hvor mit emne er konservering af blånerede jernoverflader på våben og rustninger.
Der skal derfor lyde en stor tak til Vejle Amts Konserveringsværksted, som gav mig muligheden for at komme af sted.

Konferencen blev organiseret af Royal Armouries (RA), Leeds og Malta Centre for Restoration (MCR), Bighi i samarbejde Palace Armoury (PA), Valletta.
Konferencen blev afholdt hos MCR.

Det var første gang, i mands minde, at der blev afholdt en konference om netop dette emne. Det var konferencens formål at få så mange faggrupper som muligt, til at bidrage med deres holdning og erfaring, med hensyn til konservering og restaurering af våben og rustninger.

Der var 60 deltagerne på konferencen, hovedsagelig fra Europa og USA. Deltagerne var en meget blandet forsamling. Der var stort set alle slags museumsfolk, lige fra konservatorer og videnskabsfolk til inspektører og museumsdirektører.

Fordi der var mange forskellige faggrupper repræsenteret, var konferencen inddelt i forskellige emner.
Den første dag omhandlede materialer, teknologi og videnskabelige undersøgelser.
Den anden dag omhandlede konservering af europæiske våben og rustninger.
Den tredje dag var delt op i tre emner: ikke europæiske objekter, konservering af arkæologiske våben og rustninger og konserveringshistorie.
Desuden var der arrangeret besøg på MCR, Bighi (Konservatorskolen på Malta) og på PA, Valletta (stor samling af våben og rustninger, der er udstillet på præsidentens palads i Valletta, hovedstaden på Malta). Som afslutning på konferencen var der fredag en rundvisning og afskedsmiddag i Mdina (Maltas gamle hovedstad).

Selve konferencen kan sammenlignes med vores årlige ”Fuglsømøde”. Alt var vel tilrettelagt. Det faglige niveau var som ventet fint. Der var dog den obligatoriske person fra USA, som var gået forkert.


Onsdag den 23. oktober.
Dagen startede med velkomst af Maltas undervisnings- og kulturminister under stor mediebevågenhed.
Herefter omhandlede indlæggene denne dag materialer, teknologi og videnskabelige undersøgelser.

David Starly (RA, Leeds) fortalte om identifikation af overfladematerialer med XRF (røntgenfluoscens). Han beskrev flere eksempler, hvor det var lykkedes at påvise, hvordan forgyldning var blevet pålagt. Er der tale om lueforgyldning, skal der være kviksølvrester tilbage. Dette kunne detekteres i nogle tilfælde. I andre tilfælde kunne det ikke. Altså må det formodes, at der er anvendt en anden teknik end lueforgyldning.
Metoden kan udføres uden at udtage prøver, men det er kun en overfladeundersøgelse, og den kan ikke detektere de lette grundstoffer, heriblandt ilt.



Kilian Anheuser (Cardiff University) gav en gennemgang af forskellige metoder til at forgylde jern. Metallografiske undersøgelser på originale genstande underbyggende teorien.


Ann Feuerbach (USA) fortalte om hendes undersøgelser af digler, fra arkæologiske fund i Turkmenistan og Usbekistan, til fremstilling af stål til damascerede stålklinger.

Joachim Kinder (Bundesanstalt für Materialforschung und -prüfung, Berlin) havde haft to private ”damascerede” vikingesværd til analyse. Han havde haft alt nyt apparatur til rådighed, og det havde været muligt at undersøge sværdene ved hjælp af scanningselektronmikroskop uden at skulle udtage prøver.

Steven Sheldon (USA) har sit eget firma der fremstiller ringbrynjer. Han fortalte hvordan han fremstiller ringbrynje. Dette bliver ikke udført udfra videnskabelige undersøgelser og litteraturstudier, men udfra en smeds synsvinkel. Det vil sige hvordan man hurtigt kan fremstille ringbrynje, der ligner original ringbrynje.

Simon Metcalf (W & A, London) har undersøgt et stort antal ringbrynjer med det formål at få mere at vide om måden ringbrynjen er fremstillet på. Desuden er de litterære kilder undersøgt, her i blandt også billeder, som viser hvilket værktøj, der har været brugt.

Der blev under konferencens første dag udtrykt ønske om, at oprette uddannelse indenfor konservering af våben og rustninger, idet der på nuværende tidspunkt ikke findes et sted, hvor det er muligt at få denne uddannelse og erfaring.
Spørgsmålet opstod fordi de ansatte på Palace Armouries, Valletta, ikke havde uddannet konserveringsfagligt personale. Man havde derfor købt denne viden hos Royal Armouries, Leeds.
En anden ting er at MCR, ville være interesseret i at afvikle et internationalt kursus omhandlende dette område, idet det ville kunne give deres skole en indtægt på den baggrund. Så der var flere interesser der skulle plejes. Diskussionen endte dog i ingenting. Men MCR havde et spørgeskema vedrørende uddannelse indenfor konservering af våben og rustninger, som blev uddelt.

Malta Centre for Restoration (MCR) er placeret i bygninger der tidligere var hospital for den engelske marine. Faciliteterne minder meget om dem vi kender fra Konservatorskolen i København. MCR har fire linier: maleri og polykromskulptur; keramik, glas, metaller og stenkonservering; tekstilkonservering; bøger og papirkonservering.
Bacheloruddannelsen tager fire år. Kandidatuddannelsen tager to år.
Deres konservatorskole er ikke så gammel, så apparatur og lokaler er helt nye.
En utrolig fin skole når man tænker på, at der kun er 380.000 indbyggere på Malta.

Torsdag den 24. Oktober.
Denne dag omhandlede europæiske våben og rustninger.

Alison Draper (RA, Leeds) fortalte hvilke metoder der for nylig havde været anvendt til konservering af nogle genstande fra RA, Leeds. Desuden belyste hun, ved hjælp af nye undersøgelser, forskellen mellem gamle og nye metoder til overfladebeskyttelse af nyere tids jerngenstande. De bruger for eksempel et produkt der hedder Renaissance voks (mikrokrystallinsk voks + ?) til forsegling af metaloverflader.

Christopher Smith (RA, Leeds) gav et indblik i arbejdet med konservering af rustninger. Herunder etiske overvejelser med hensyn til rensning af overflader (originale?), total adskillelse og komplettering.

David Edge (Wallace Collection) fremlagde et for nylig afsluttet projekt med nyopsætning af en tysk rustning fra det 15. århundrede. Ved hjælp af beskrivelser, gamle tegninger og fotos har man ført rustningen tilbage til det udseende, den kunne have haft i 1871, da Sir Richard Wallace købte den. Der var undervejs mange etiske overvejelser omkring autensitet og hvilken epoke i rustningens liv, der skulle lægges vægt på.

Stephen C. Spiteri (Malta) fremlagde sine undersøgelser vedrørende fortidens pleje og restaurering af den store samling af våben og rustninger på stormesterens palads i Valletta.

Suzanne Kitto (RA, Leeds) som havde nogle problemer med Powerpoint fremlæggelsen, fremlagde sammenarbejdet mellem RA, Leeds og PA, Valletta. I forbindelse med år 2000 gav Bank of Valletta et større beløb til konservering af de 5 vigtigste rustninger i samlingen på paladset. Denne opgave bliver nu udført af RA, leeds og medarbejdere på PA, Valletta. Meningen var at man i den forbindelse skulle videregive konserveringsfaglig viden til folkene på PA, Valletta. Desuden at der skulle opbygges et konserveringsværksted med materialer og det nødvendige udstyr.

Resten af dagen gik med besøg og rundvisning på PA i Valletta. Det kunne ses, hvorfor det var nødvendigt at lave førnævnte sammenarbejde, idet samlingen, som hovedsagelig består af effekter fra de forskellige ridderordner, der har været på Malta, mildest talt har det dårligt. Dette skyldes bygningens karakter, og det fugtige og saltholdige klima der er på Malta. Suzanne Kitto fortalte, at når en metaloverflade var afrenset skulle denne forsegles med det samme, ellers ville den næste dag være korroderet igen.

Fredag den 25. oktober.
Den sidste dag omhandlede ikke europæiske objekter, konservering af arkæologiske våben og rustninger og konserveringshistorie.

Simon Metcalf (V&A, London) fortalte om konservering af et jernskjold fra Henry den 8.s arsenal. Det der især blev nævnt, var det indbringende sammenarbejdet mellem flere forskellige faggrupper. Man havde for eksempel fået tekstilkonservatorerne til at analysere farvestoffet i et stykke tekstil på skjoldet og fundet ud af, at dette tekstil måtte stamme fra Italien.

Stuart W. Pyhrr (Metropolitan Museum of Art) viste en billedserie af, hvordan deres konservatorer havde frembragt den oprindelige bemaling på nogle træskjolde fra det 15. århundrede.

Igor Ravbar (Sloveniens Nationalmuseum) viste os hvordan han havde konserveret en japansk samurairustning og lavet et nyt stativ til den.

Lasse Mattila (Finland) havde også konserveret og nyopsat en samurairustning.

Marilyn Hockey & Fleur Shearman (British Museum) gav et indblik i hvilke oplysninger man kan få fra våben og rustninger der kommer fra arkæologiske udgravninger, og især hvilke problemer det kan give at bevare disse oplysninger under konserveringsprocessen.

Anthony Read (The National Museum of Ireland) fortalte om konserveringen af en hjelm fra det 7. århundrede. Der var blevet fortaget CT scanning og røntgenfotografering inden udgravning. Herfra kunne det ses hvilken form hjelmen havde. Det mest spændende ved denne hjelm var, at der stadig var rester af tekstil fra indersiden af hjelmen og fra klædedragten. Disse rester sidder stadig på hjelmen.

Stuart W. Pyhrr (Metropolitan Museum of Art), Robert D. Smith (RA, Leeds) og Lisen Tamm (Livrustkammaren, Skokloster) gav en gennemgang af konserveringshistorien på de tre forskellige institutioner.

Generelt kan man udfra de indlæg der omhandlede konservering sige, at det faglige niveau var stort. Man er godt i gang med at inddrage videnskabelige undersøgelser for at få mere viden om genstandenes fabrikation og proviens
En ting der blev nævnt af flere foredragsholdere var, at man ikke mere benyttede ”konserveringsmetoder”, som dem der havde været benyttet af militæret i fordoms tider.
Der blev i den forbindelse bemærket, at man helst ikke adskiller genstanden, for eksempel piller nitterne ud af en rustning for at forny læderstropperne eller komplementere manglende dele.
Der blev også ved forskellige lejligheder nævnt, at tværfaglig sammenarbejde gav gode resultater. De sidst nævnte ting er vel efterhånden almen viden.

Som afslutning på kongressen var der arrangeret en rundvisning og en middag i Mdina. Mdina er en utrolig spændende gammel by, som skal opleves.


Kontakt til foredragsholdere.

David Starley
Royal Armouries
Armouries Drive
Leeds
LS10 1LT
UK
Tel. +44 (0)113 220 1919
Fax. +44 (0) 113 220 1917
e-mail: dstarley@armouries.org.uk

Kilian Anheuser
School of History & Archaology
P.O. Box 909
Cardiff CF10 3XU
UK
e-mail: anheuserk@cf.ac.uk
Ann Feuerbach
2347 Centre Ave
Bellmore, New York
11710
USA
e-mail: moltenmuse@worldnet.att.net

Joakim Kinder
FEM
Physical Metallurgy
Katharinenstr. 17
D-73525 Schwäbish Gmünd
Tel. +49 (0) 71 71 10 06 0
Fax. +49 (0) 71 71 10 06 54
e-mail: kinder@fem-online.de

Steven E. Sheldon
966 Terrace Trace
Lawrenceville
GA 30044
USA
Tel. + 1 678-376-6507
e-mail: maillemaker@forth-armoury.com

Simon D. Metcalf ACR
Metals Conservation,
The Conservation Department,
The Victoria & Albert Museum,
South Kensington,
London SW7 2RL
UK
Tel. + 44 (0) 207 942 2103
Fax. + 44 (0) 207 942 2092
e-mail: s.metcalf@vam.ac.uk

Alison Draper
Conservation Department
Royal Armouries Museum
Armouries Drive
Leeds LS10 1LT
UK
Tel. + 44 (0) 113 220 1807
Fax. + 44 (0) 113 220 1917
e-mail: adraper@armouries.org.uk

Christopher Smith
Royal Armouries
Armories Drive
Leeds
LS10 1LT
UK
Tel. + 44 (0) 113 220 1807
Fax. + 44 (0) 113 220 1017
Csmith@armouries.org.uk

David Edge
The Wallace Collection
Hertford House
Manchester Square
London
Tel. + 44 (0) 207 563 9518

Stephen Spiteri
PO Box 460
Valletta
CMR 01
Malta
e-mail: sspiteri@maltanet.net

Suzanne Kitto
Royal Armouries
Armouries Drive
Leeds
LS10 1LT
UK
Tel. + 44 (0) 113 220 1807
Fax. + 44 (0)113 220 1917
e-mail: skitto@armouries.org.uk

Stuart W. Pyhrr
Department of Arms and Armor
The Metropolitan Museum of Art
1000 Fifth Avenue
New York, NY 10028
USA
Tel. + 1 212 650 2955
Fax. + 1 212 570 3840
e-mail: stuart.pyhrr@metmuseum.org

Igor Ravbar
Conservation Department
National Museum of Slovenia
Presernova 20
1000 Ljubljana
Slovenia
Tel. + 386 (0)1 241 44 58
Fax. + 386 (0)1 241 44 22
e-mail: igor.ravbar@narmuz-lj.si

Lasse Mattila
Conservator
Tel. + 358 (0)40 702 0519
e-mail: lasse.mattila@webinfo.fi

Marilyn Hockey & Fleur Shearman
Ceramics, Glass and Metals section
Department of Conservation
The British Museum
Great Russell Street
London
WC1B 3DG
UK
Tel. + 44 (0) 20 7323 8295
Fax. + 44 (0) 20 7323 8636
e-mail: mhockey@thebritishmuseum.ac.uk
fshearman@thebritishmuseum.ac.uk

Antony Read
Head of Conservation
The National Museum of Ireland,
Collins Barracks
Benburb Street
Dublin 7
Ireland
Tel. + (0) 353 1 6486401
Fax. + (0 353 1 6486477
e-mail: aread@museum.ie

Robert Smith
Head of Conservation,
The Royal Armouries
Armouries Drive
Leeds
LS10 1LT
UK
Tel. + 44 (0) 113 220 1920
Fax. + 44 (0) 113 220 1917
e-mail: robert.smith@armouries.org.uk

Lisen Tamm
Head of Conservation and Photography
Royal Armoury, Skokloster Castle and Hallwyl Museum
e-mail: lisen.tamm@lsh.se

Svar: