| Emne: |
IRAK, kulturarven og os! |
| Navn: |
Helle Strehle |
| E-mail: |
moeshs@moes.hum.au.dk |
| Dato: |
25-04-2003 09:38 |
IRAK, kulturarven og os!
Mon ikke vi sidder en hel del og græmmer os over ødelæggelserne i IRAK! Græmmer os over vor medskyld som krigsførende nation og mon ikke det gipper i en eller anden for at stille sin konserveringsekspertise til rådighed?
Sådan har i hvert fald undertegnede reageret.
Jeg har så løbende via mit kontaktnet holdt mig a jour om mulighederne for at hjælpe og vil gerne delagtiggøre jer i situationen:
Den korte sørgelige konklusion er: Vi må indtil videre holde vore gode viljer i ro! Absolut ro! I den nuværende situation vil vi gøre mere skade end gavn ved at presse på for dansk kultur-hjælp til Irak!
Baggrunden til denne bombastiske udmelding er følgende politiske situation: I torsdags var der møde i UNESCO i Paris. Danmark var bedst tænkeligt repræsenteret med den førende ekspert på området, Ingolf Thuesen fra Carsten Niebuhr Instituttet for nærorientalske studier (CNI) på Københavns Universitet. På mødet blev det alle klart, at visse kredse blandt amerikanerne og briterne har sat sig 100% på kulturområdet. Ingen af de andre nationer vil blive ligeværdigt involveret. Der gives p.t. kun indrejse til disse to landes eksperter. British Museum har netop sendt en delegation til Iraq bestående af BM-direktøren , inspektøren for (den stærkt ned-sparede)nærorientalske afdeling sammesteds og nogle konservatorer. Genopbygningen af det irakiske museums- og arkivvæsen er lagt i hænderne på en britisk general med 6 britiske eksperter under sig. Ingen har spurgt irakerne. Man fører sig frem i en stil, der bringer mindelser om fortilfældet i 20-erne og 30-ernes Iraq.
Briter og amerikanere havde før mødet fastlagt strukturen (alt skal gå gennem dem) og fordelt rollerne. Man brugte UNESCO-mødet i Paris til at forsøge at få de andre nationer til at betale for (og blåstemple) de britisk/amerikanske manøvrer. Der bliver fra dansk side gjort alt for at dette ikke må ske, thi det vil være ødelæggende for danske fagfolks muligheder for at arbejde i Irak (og blandt arabere i det hele taget) at blive associeret med den britisk-amerikanske fremfærd.
Efterfølgende har der bl.a. i går været et møde mellem Kulturministeriets embedsmænd, KUAS, Konservatorskolen, Nationalmuseet, arkiverne, bibliotekerne og Carsten Niebuhr Instituttet. På mødet var der enigehd om, at man ikke bør involveres på disse vilkår. Man ønsker at støtte, men det skal ske bilateralt (Danmark-Irak) og gerne koordineret gennem UNESCO. Man nedsatte en følgegruppe i hvilken Sten Hvass er formand.
Det er desværre ønsket om kontrol med genopbygningskontrakter, der sætter dagsordnen p.t. Og det sker desværre i skadelig kolonistil overfor irakerne. Derfor vil det være ødelæggende, hvis der kommer for meget pres på for at sende kulturhjælp til Irak i den nuværende situation. Derfor må vi tøjle de gode viljer indtil videre. Håber at også oppositionen holder sig i ro.
Det var den klare og sørgelige udmelding.
Jeres
Helle Strehle |
|
| Svar: |
|
|
|
