| Emne: |
fotopolitik |
| Navn: |
Margit Petersen, Viborg Stiftsmuseum |
| E-mail: |
map@viborgkommune.dk |
| Dato: |
28-10-2005 11:43 |
Jeg kunne godt tænke mig i dette forum at få en lille diskussion og viden-udveksling af praksis i forbindelse med foto på museerne. På Viborg Stiftsmuseum har vi haft den praksis siden jeg blev ansat i 1987, at jeg fremkalder alle sort/hvid-film sådan som vi lærte det på konservatorskolen. Kopieringen foregår enten ude i byen eller hos forskellige frivillige privat, men principielt er basisfilmen fremkaldt arkivholdbart.
For en del år siden begyndte jeg at fremstille fixeren selv, da den ikke længere kunne købes. Netop i dag har jeg bestilt fremkalder og også dette kan blive et problem, da Goecker ikke længere har den på lager og derfor skal man tilsyneladende huske, at der er en del leveringstid.
I diskussionen på museet skal jeg stort set på hvert eneste inspektørmøde argumentere for, at vi fortsat tager sort/hvis billeder og at vi fortsat fremkalder selv. Arkæologerne påstår, at det er der ingen museer der gør mere, og de aller fleste er udelukkende gået over til digitaldokumentation. En af argumenterne er selvfølgelig, at det tager længere tid at gøre det selv, arbejdspresset er stort og vi kunne jo alle godt tænke os en mere rationel arbejdsgang.
Jeg vil gerne høre hvilke erfaringer I andre har. Er jeg virkelig den sidste i DK, der fremkalder sort/hvid-film af museet dokumentation? Er der nogen der kender eller har forslag til en mere rationel arbejdsgang, f.eks. at et værksted vil påtage sig at fremkalde mod betaling fra dag til dag eller inden for en uge?
Sidst men ikke mindst synes jeg det vil være en god ide, hvis en eller anden skrev en artikel til Danske museer med anbefaling til museers fotostrategi. Idealet kunne være, at det på sigt kunne blive en KUAS-vejledning under ”museumsdrift”.
|
|
| Svar: |
|
|
|